Hvad Power to X er
Power-to-X er en samlet betegnelse for teknologier, der omdanner elektricitet til andre energiformer. Formålet er at kunne lagre energi eller skabe brændstoffer, som kan anvendes i dele af samfundet, hvor direkte brug af strøm ikke er mulig.
Hvorfor Power to X er vigtigt i energisystemet
Da vind og sol ikke producerer energi hele tiden, skaber Power-to-X fleksibilitet i energisystemet. Overskydende elektricitet kan omdannes og gemmes, så energien kan bruges senere, når behovet opstår.
Hvilke udfordringer der er
Power-to-X kræver store investeringer, højt energiforbrug og betydelige mængder grøn elektricitet. Derudover går noget energi tabt i processen, hvilket stiller krav til, hvornår teknologien bør anvendes.
Power to X — Processen
Illustrationen viser, hvordan strøm fra vindmøller og solceller sendes til et Power-to-X-anlæg. Her bruges strømmen til elektrolyse, hvor vand spaltes til brint (H₂) og ilt (O₂). Brinten lagres eller blandes med CO₂ og kvælstof (N₂) for at producere grønne brændstoffer som metanol og ammoniak. Disse brændstoffer bruges derefter i transport, industri og landbrug og kan erstatte fossile brændstoffer.